Forbrugerrådets kampagne for ”Anstændige Banker, Tak! ” har ikke overraskende affødt kritik fra Finansrådet.

Finansrådets kritik er dog en overfladisk afvisning af problemerne, og forholder sig ikke til virkeligheden.

Ifølge Finansrådet er de 10 problemer Forbrugerrådet peger på, løst eller ved at blive løst. Gid det var så vel.

Finansrådet hævder f.eks. at bankerne oplyser ÅOP (årlige omkostninger i procent) på investeringsforeningsbeviser. Det er desværre et stykke fra at være anvendeligt i praksis. Ganske vist kan meget kyndige forbrugere på et eksternt netsted finde ÅOP for investeringsforeninger oplyst ud fra standardforudsætninger om investeringshorisonten. Men det er ikke en oplysning bankerne giver fra sig uden opfordring, og forbrugeren får ikke oplyst prisen i kroner og øre for den konkrete investering. Dermed er der for den enkelte forbruger ikke de nødvendige oplysninger, så der kan træffes et kvalificeret valg af produkter.

Forholder sig ikke til kernen

Forbrugerrådet kræver også, at provision adskilles fra rådgivning. Det skal være kundens behov og ikke provisionen, der bestemmer bankens anbefalinger. Finansrådets forsvarer dette åbenlyse problem, med at provisionen sikrer at alle kunder har mulighed for at modtage rådgivning uden at skulle betale særskilt for det. Det skulle med andre ord blive billigere for kunden, når banken ”tager selv”, frem for at der udskrives en faktura for ”rådgivningen”. Markedets almindelige logik er dog, at konkurrencen kun virker, når priserne kommer frem i lyset. Finansrådet forholder sig for øvrigt ikke til problemets kerne - at bankens provision typisk er større, jo højere risiko investeringen indebærer –for kunden.

Forbrugerrådet ønsker at det finansielle område lægges ind under markedsføringsloven. Finansrådet svarer, at der allerede er anden lovgivning på området i dag. Men problemet er, at tilsynet med banker er fordelt på flere love og instanser, og selv om Finanstilsynet har givet flere banker påtaler de seneste år for ukorrekt markedsføring, er der aldrig givet en bøde, som man ellers kender det fra de øvrige erhverv.

Enig på et punkt

Forbrugerrådet har en række forslag på betalingsområdet, for at fremme konkurrencen om at udføre betalingsservice. Her hævder Finansrådet, at markedet virker, fordi der er alternativer til betalingsservice. Men fakta er, at 95 % af danskerne bruger betalingsservice til deres tilbagevendende regninger. En nylig rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viste, at Nets har en usædvanlig prisstruktur for deres ydelser og et de facto monopol på betalingsservice. Forbrugerrådet mener, at der skal være bedre konkurrence på området, eller som minimum et loft over Nets – og bankernes – høje priser.

På et enkelt punkt er Forbrugerrådet dog enig med Finansrådet: Hvis virksomhederne altid skal tilbyde en gebyrfri betalingsform, betyder det at udgiften bliver lagt oven i varens pris og at alle kommer til at betale for det. Det er netop pointen – en pris skal omfatte de udgifter, man ikke kan slippe for. Forbrugerne bliver fx heller ikke opkrævet et ’varmegebyr’, fordi banken opvarmer sine bygninger.

Finansrådet kommenterede også vores ønske om, at der skal være konsekvenser for banken, når regler om forbrugerbeskyttelse overtrædes. Her mener man, at det allerede i dag kommer banken til skade, hvis man ikke kan bevise, at der er givet korrekt rådgivning. Det findes der desværre alt for få eksempler på. Tværtimod afvise mange klager, af pengeinstitutankenævnet på grund af manglende bevis. Manglende dokumentation er altså en fordel for banken. Forbrugerrådet mener derfor, at det er banken, der som den stærke part bør kunne dokumentere, at rådgivningen har været i orden.

Utilfredsstillende

Endelig er der Forbrugerrådets ønske om regler for virksomheders genbrug af kortoplysninger. Her fremhæver Finansrådet den omfattende beskyttelse i betalingstjenesteloven. Men når de enkelte virksomheder laver automatisk korttræk, ligger det uden for betalingstjenesteloven, og så er der pludselig ingen regler, og dermed heller ingen sikkerhed for forbrugerne.

Kort sagt: Finansrådet har ikke forholdt sig til de problemer, som vi peger på og vi må fastholde at den nuværende situation er utilfredsstillende. Det er ikke alle Forbrugerrådets ønsker, der kræver ny lovgivning. Man kan komme et stykke ad vejen ved at håndhæve den eksisterende lovgivning på en mere forbrugervenlig måde. Men der er også klart behov for en opstramning af lovgrundlaget hvis vi skal sikre anstændige banker.