FinansWatch

Stresstest F1-lånene

KLUMME: Hver gang rentestigningens alarmklokker ringer, følger forslag om forbud mod rentetilpasningslån og afdragsfrihed. Personligt er jeg glad for mit et-årige rentetilpasningslån og ser ikke umiddelbart nogen samfundsmæssig gevinst ved, at en større del af indkomsterne i Danmark går til rentebetaling. Tværtimod.

Alarmklokkerne bør ringe. Vedvarende! Ingen tvivl om at en rentestigning udgør en alvorlig trussel for boligøkonomien. Men det står også klart, at løsningen ikke er så nærliggende og enkel.

Seneste advarsel i Finans/Invest fra Finn Østrup, Anders Grosen og Johannes Raaballe er da heller ikke entydig.

Kollektiv uvidenhed

Grunden til den gentagne debat skyldes vores kollektive uvidenhed.

Vi har ingen klar viden om risikoen ved Danmarks boliglån. Derfor må der først og fremmest gennemføres en stresstest, der ud fra forskellige økonomiske scenarier beregner tabsrisikoen i realkreditinstitutterne.

Det ellers for tiden så udskældte Finanstilsyn har faktisk allerede varslet en sådan makro-stresstest for realkreditinstitutterne. Glimrende. Den bør gennemføres nu - specielt med henblik på boliglånene. Dels for at give os alle et klart samfundsøkonomisk risikobillede, dels for at skabe ro om lånene og refinansieringen.

Realkreditinstitutterne påstår selv, at låntagernes betalingsevne er vurderet. Men hvem kan i disse år have tillid til finanssektorens egne udsagn? Derfor bør risiciene og sikkerhederne dokumenteres.

Planlæg en løsning

Samtidig bør løsningsmodeller koncentrere sig om at tage aktivt hånd om den del af lånene, der er i størst risiko. Forslaget fra de nævnte professorer om, at låntagerne betaler en fast årlig ydelse til en reservekonto, de kan anvende i perioder, hvor renten er høj, kunne sikkert være en glimrende mulighed.

Vigtigst er – både for de berørte familier og for samfundet – at få planlagt en løsning for en rentestigning, som imødegår økonomisk ruin og begrænser antallet af tvangsauktioner.

Hvis man i stedet forbyder billige lån og erstatter dem med dyrere, øger det blot antallet af kriseramte familier og fremskynder en ny krise.

Mere fra FinansWatch

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs