Det er ikke nemt at forudsige noget om fremtiden, og 2016 var et godt eksempel herpå. Alligevel vil jeg vove pelsen og prognosticere, at debatten om aktiv i forhold til passiv forvaltning vil blusse op igen.

Helt generelt klarede langt de fleste forvaltere af aktier og kreditobligationer sig skidt i 2016, selv om man naturligvis kan finde spændende undtagelser. Dette har ramt investorerne over en bred kam.

På aktier kan (under-) performance først og fremmest forklares ved, at en lang række forvaltere har en investeringsstil, der fokuserer på kvalitetsaktier med fornuftige vækstmuligheder, sunde balancer og sikre markedspositioner. I 2016 klarede kvalitetsaktier sig ekstraordinært dårligt, og aktiemarkederne blev drevet af lavkvalitetsaktier som energi og forsyning, der blev positivt påvirket af de stigende oliepriser, samt finans.

De forvaltere, der klarede sig bedst, var såkaldte value-forvalterne, der netop fokuserer på billige, men ikke nødvendigvis kvalitetsbetonede aktier. Hertil kommer, at en stor del af lav-kvalitetsaktierne ligger hos private investorer og i strategiske porteføljer.

På den baggrund er det ikke overraskende, at undersøgelser viser, at mere end 80 pct. af de aktive globale forvaltere underperformede benchmark i 2016, at globale forvaltere, aktive i Danmark, i gennemsnit underperformede med knap 6 pct., og at andre sammenlignelige investorer også oplevede, at deres forvaltere leverede afkast langt under benchmark.

På obligationer har mange kreditforvaltere underperformet, hvilket ligeledes er forventeligt i et marked præget af stigninger i energirelaterede og meget risikable udstedelser. Det ville have været overraskende, hvis forvaltere, der lægger større vægt på sikkerhed og beskyttelse, havde outperformet i dette miljø.

Havde det været bedre at investere i ETF’er? Ikke nødvendigvis.

På obligationer er det karakteristisk, at ETF’er på f.eks. high yield har klaret sig betydeligt dårligere end relevante benchmarks. Dette skyldes, at ETF’er på kreditobligationer af praktiske grunde ikke kan investere i hele markedet. Hertil kommer, at der ikke er brugbare ETF’er på aktivtyper som senior bank loans mv.

I forhold til aktier kommer ETF’er tættere på markedet, om end der opnås ikke helt ubetydelige omkostninger ved at investere i ETF’er på aktier. Nok så væsentligt er det imidlertid, at de langsigtede erfaringer viser, at en omhyggelig udvælgelse af de bedste forvaltere kan skabe betydelig værdi for investorerne.

Man kan samtidig spørge sig selv, om investering i de 1650 aktier, der indgår i MSCI World, og som trods alt kun udgør en del af det samlede marked, er en specielt god portefølje. Ved at investere heri opnår man eksponering til de aktier, der er steget mest, og i 1980 ville man eksempelvis have fået en portefølje med 40 pct. i japanske aktier (i forhold til 10 pct. p.t.), hvilket alle kan se ikke var en god portefølje.

Aktiv forvaltning skal ses på lang sigt, og vi er temmelig sikre på, at investorerne allerede i år kommer til at opleve et positivt bidrag fra specielt aktieforvalterne. En så stærk sektorrotation, som vi oplevede i 2016, vil normalt blive redresseret, således at mere kvalitetsbetonede selskaber i health care og farma industrien eller stabile forbrugsvarer vil favorisere de fundamentale forvaltere.