Antallet af formuer med meningsfyldt størrelse er voldsomt stigende bl.a. understøttet af et større antal virksomhedshandler. Hvordan skal de mange investorer vælge at forvalte deres formuer? Skal de gøre det selv, basere sig på rådgivning eller overlade det til en kapitalforvalter?

Det afhænger naturligvis af den enkelte, men lad der lyde et enkelt advarende ord i forhold til at forvalte pengene selv. Det er altså ikke oplagt, at man, fordi man har været dygtig til at skabe en formue, er ligeså god til at forvalte den. Det er der skræmmende mange eksempler på; ingen nævnt, ingen glemt.

Balancen mellem rådgivning og forvaltning kan være hårfin, så lad os her tale om forvaltere, fondsmæglerselskaber mv. Hvordan vælger man den bedste for sig selv? Her er en række råd eller forhold, man skal være opmærksom på:

• Interessefællesskab. Agerer kapitalforvalteren i investors interesse, eller er der andre dagsordner, kick backs etc. Den gode gamle diskussion om uafhængighed.

• Organisation. Det er naturligvis svært at bedømme, om en organisation er kompetent, og big er ikke nødvendigvis beautiful. Et forhold man kan overveje er, om antallet af sælgere (nogle gange kaldet kunderådgivere) overstiger antallet af investeringsprofessionelle. Skal man vælge en investerings- eller salgsdrevet organisation? Jeg anbefaler det første.

• Organisatorisk skal bemandingen samtidig matche processen. Det er ikke troværdigt at påstå, at man finder de bedste forvaltere globalt, hvis man kun har allokeret en halv medarbejder hertil.

• Vær varsom over for forvaltere, der har ”opfundet” en model, der kan time markedet; lige fra andelen af aktier til udviklingen i USD. Modellen har sikkert virket på testdata men vil med meget stor sikkerhed ikke virke fremover. Investeringsmiljøet er simpelthen ikke konstant nok.

• Pas på forvaltere, der siger, at de har en absolut tilgang til markedet. Det kan dække over dårlige resultater. Risikoen defineres først og fremmest gennem valg af benchmark og ikke gennem en særlig ”sikker” forvaltning f.eks. med store kontantandele.

• Vær betænkelig over for forvaltere, der ikke tydeligt fortæller, hvad de gør, og hvilken potentiel risiko man løber. Det kan dække over gearede og strukturerede produkter, der klarer sig fint i normale miljøer, men skrækkeligt i problematiske miljøer.

• Tæl fingrene, hvis en forvalter tilbyder et performance-fee, der er fastsat i forhold til pengemarkedsrenten eller lignende. Denne model belønner forvalteren efter, hvordan markedet og ikke forvalteren selv performer og kan give anledning til tårnhøje fees, som ikke står i forhold til indsatsen.