Kapitalforvalter tester blockchain-handel med investeringsfonde

Britiske Calastone har gennemført test af en blockchain-baseret teknologi til handel med investeringsfonde, og indtil videre er det lykkedes at få teknologien til at fungere. Det kan føre til store besparelser for investorerne, siger virksomheden.
Foto: /ritzau/Lee Jin-man/AP
Foto: /ritzau/Lee Jin-man/AP

Den britiske teknologivirksomhed Calastone arbejder på at udvikle et system, som benytter sig af den såkaldte blockchain-teknologi til at handle med investeringsfonde. Det er nu lykkedes selskabet at gennemføre testhandler, skriver Financial Times.

Ifølge avisen skulle det være den største test af blockchain, der er en form for stor, digital regnskabsbog, på investeringsfonde nogensinde, da selskabet simulerede handler svarende til en hel dags transaktioner.

"Vi tror, at introduktionen af vores distribuerede markedsinfrastruktur kan ændre investeringsfondssektoren. Ved at bruge denne model kan man udløse betydelige fordele af fondsmarkedet på en global skala, hvilket vil mindske omkostningerne til glæde for alle spillere på markedet," siger Ken Tregidgo, der er vicedirektør i Calastone, til avisen.

Blockchain-teknologien blev oprindeligt brugt som grundlag for den virtuelle valuta Bitcoin, og den er af mange spået en stor fremtid i den finansielle sektor. Blockchain er en form for stor, gennemsigtig database, hvor alle oplysninger om alle transaktioner er tilgængelige, hvilket skaber en stor regnskabsbog med komplet historik.

Samtidig er databasen decentral, så den bliver lagret mange forskellige steder, hvilket skulle gøre det umuligt at fifle med oplysningerne, ifølge teknologiens fortalere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også