Kapitalforvalter henter stort afkast på businvestering

Efter en træg start viste det sig som en god forretning, da Artha Kapitalforvaltning var med til at etablere Danmarks største private busselskab. Det er nu solgt videre for et trecifret millionbeløb.
Jan Severin Sølbæk, direktør i Artha Kapitalforvaltning. | Foto: PR
Jan Severin Sølbæk, direktør i Artha Kapitalforvaltning. | Foto: PR

Det har været en god investering for Artha Kapitalforvaltning, at de  i 2013 var med til at etablerede busselskabet Umove, skriver Finans. I marts blev Umove, der på dette tidspunkt havde vokset sig til Danmarks største private busselskab, solgt for et trecifret millionbeløb til den udenlandske kapitalfond Cube Infrastructure Fund II.

"Vi kan i princippet investere i alt, men vi ser på, om det er en god forretning. Her så vi på businesscasen og vurderede, om busser var spændende. Branchen er kendetegnet ved lange kontrakter, hvor man kan regne på pengestrømmen, og det var det, der tiltrak os, for vi er gode til at regne og det juridiske," siger Jan Severin Sølbæk, direktør i Artha Kapitalforvaltning, til Finans.

Umove blev etableret i 2013, og efter et skidt første år er det gået fremad. Busselskabet havde i 2016 en omsætning på mere end 500 mio. kr., der blandt andet stammer fra opkøb af konkurrerende busselskaber.

Jan Severin Sølbæk oplyser, at salget resulterede i et afkast på 155 pct. til de kunder i Artha Kapitalforvaltning, som havde investeret deres penge i Umove. Artha Kapitalforvaltning har ca. 300 kunder og en formue på små 8 mia. kr. under forvaltning.

Topstrateg forlader Carnegie

Nordea skifter igen ud i toppen af kapitalforvalterenhed

Her er de nye långivere i shipping

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også