Dansk kapitalfond skifter ud i toppen

Industri Udvikling siger langsomt farvel til Lars Blavnsfeldt og lader kronprinsen komme til.

Kapitalfonden Industri Udvikling, som investerer i små- og mellemstore virksomheder, bytter ud i ledelsen. Det skriver Finans og Børsen.

65-årige Lars Blavnsfeldt, som har stiftet og stået i spidsen for kapitalfonden i mange år, takker af, og ind kommer den 40-årige Dan Højgaard Jensen, der hidtil har været partner i Industri Udvikling.

"Det er Lars' fortjeneste gennem mange år at have opbygget et brand i markedet. Det er det, der skal fintunes, så vores budskab kommer bredere ud," siger Dan Højgaard Jensen til Finans om hans egen opgave.

Industri Udvikling har fire forskellige fonde med penge fra både pensionskasser og private rigmænd og er pt. medejer af 33 virksomheder til en samlet værdi af 900 mio. kr. Ifølge Finans beholder Lars Blavnsfeldt dog ansvaret for to af fondene, mens Dan Højgaard Jensen overtager de to nyeste, ligesom han skal opstarte en femte fond.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også