Medie: Kapitalfond klar til at sælge Deas

Den engelske kapitalfond Montagu gør efter kort tids ejerskab klar til igen at sælge ejendomsforvalteren Deas, som for få år siden blev solgt fra af  PKA og Sampension.
Foto: PR
Foto: PR
ANTON GRÆSDAL MAAJEN, EJENDOMSWATCH

Efter blot to års ejerskab arbejder den engelske kapitalfond Montagu nu på at sælge den danske ejendomsforvalter Deas, skriver erhvervsmediet Inside Business.

Mediet erfarer, at der netop har været en hemmelig budrunde i gang, hvor en række rådgivere kunne byde ind på salgsopgaven, og her løb revisionshuset Deloittes corporate finance-hold med opgaven om at sælge Deas, som Montagu for mindre end to år siden købte af PKA og Sampension for op imod 700 mio. kr. Hos Deas ønsker man ikke spekulere for meget i forlydender om det mulige salg.

”Det er klart, at hvad end man er ejet af en kapitalfond eller er børsnoteret, så er man i princippet til salg hver dag. Jeg har dog ikke viden om, at der skulle være nogle konkrete planer i gang,” siger Henrik Dahl Jeppesen, direktør i Deas, til mediet.

Ifølge Inside Business skal et muligt salg ses i forlængelse af, at der er stor efterspørgsel på virksomheder fra kapitalfondenes side i øjeblikket, lige som ejendomsmarkedet i København er vokset markant de seneste år. Deas administrerer omkring 2000 ejendomme i Danmark og omsatte i 2016 for over 400 mio. kr.

Denne artikel er leveret af vores søstersite EjendomsWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også