Investeringsforeninger nedlægger skabspassive fonde

Efter at Finanstilsynet i 2014 var ude med kritik af investeringsafdelinger, der slog sig op som aktivt forvaltede fonde, men ved nærmere eftersyn lignede passive fonde, så er der sket noget på området, skriver Inside Business.
Annette Bjaaland Andersen, kontorchef i FInanstilsynet. | Foto: Henrik Clifford, Finanstilsynet
Annette Bjaaland Andersen, kontorchef i FInanstilsynet. | Foto: Henrik Clifford, Finanstilsynet

De danske investeringsforeninger har været i gang med at rydde ud blandt deres såkaldte ”skabspassive” og semiaktivt forvaltede investeringsafdelinger. Det skriver onlinemediet Inside Business, der har foretaget en analyse af 164 investeringsafdelinger.

Ifølge Anders Klinkby, adm. direktør i brancheforeningen Investeringsfondsbranchen (IFB) har investeringsforeningerne været gennem deres fonde, efter at Finanstilsynet i foråret 2014 meddelte, at man holder øje med, om forbrugerne nu også får den aktive forvaltning, de stilles i udsigt.

Ifølge analysen fra Inside Business er der i dag ikke er nogen decideret skabspassive fonde blandt de fonde, som opgiver de to nøgletal active share og tracking error til IFB. I 2013 lån 3 pct. af fondene så tæt op af deres benchmark, at de ifølge Finanstilsynet kunne siges at være tæt på passiv forvaltning. Antallet af afdelinger, hvor active share indikerer semiaktiv forvaltning, er faldet til 32 pct. fra 35 pct., mens den gennemsnitlige tracking error for samme gruppe er steget til 3,47 pct. til 3 pct. over de seneste tre år.

"Det, vi kan se med det blotte øje, er, at antallet (af fonde med lave nøgletal, red.) er blevet mindre. Hvad det skyldes, er svært at sige. Der er nogle begrundelser for, hvorfor tallet ikke kan blive endnu bedre, og det er det, vi er ved at kigge på," siger kontorchef i Finanstilsynet, Annette Bjaaland Andersen, der leder  kontoret for kollektive investeringer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også