Investorer trækker sig ud af Europas obligationsfonde

De europæiske obligationsfonde har oplevet, at investorerne har trukket penge ud i løbet af 2016, hvilket blandt andet skyldes et skarpt fald i pundet.
AF RITZAU FINANS

Investorer trækker den største mængde af midler ud af europæiske obligationsfonde siden 2015.

Det er særligt det britiske punds skarpe fald mod dollar, der får investorer til at reagere, skriver Financial Times.

Det er 36. uge i træk, at de europæiske obligationsfonde oplever, at investorer trækker deres midler tilbage. I denne uge blev 2,2 mia. dollar trukket ud, hvilket er det største beløb siden juni 2015.

Efter pundets svækkelse på 6 pct. fredag i sidste uge blev der sat fart i investorers tilbagetrækning fra europæiske aktie- og obligationsmarkeder.

Hidtil har fondene ellers haft gavn af centralbankers stimuliprogrammer i kølvandet på brexit-afstemningen i juni, skriver Financial Times.

Nu er investorerne dog begyndt at bekymre sig om, hvorvidt europæiske centralbanker vil nedtone deres ekspansive pengepolitikker. Hovedfokus for investorerne er, hvordan og hvornår den Europæiske Centralbank vil tilbagerulle sit opkøbsprogram.

 

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også