Flere hundrede private investorer ville høre om Nets

Der var en høj andel af kvinder til stede, da Nets præsenterede sin aktie for private investorer. Alt i alt mødte flere hundrede private investorer op til arrangementerne i Aarhus og København.
Foto: PR
Foto: PR

Nets afholdt torsdag aften investormøder for private investorer i Aarhus og København forud for, at selskabet går på børsen senere på måneden. Flere hundrede investorer var ifølge dagbladet Børsen mødt op til møderne, og i København var omtrent en tredjedel kvinder.

Flere investorer havde allerede lagt billet ind på aktierne, der er blevet prissat til mellem 130 og 160 kr. stykket, men Ursula Baum Hansen, der var en af aftenens fremmødte, havde endnu ikke besluttet sig.

"Jeg vil gerne høre nærmere om, hvordan deres projekt ser ud, og hvilke muligheder der er," siger hun til Børsen.

Ifølge Ritzau Finans sagde Bo Nilsson, adm. direktør i Nets, på investormødet i København, at han gerne ville have mange private investorer i ejerkredsen, fordi han ser det som et skulderklap, at kunderne ejer selskabet.

Nets-topchef håber på mange private investorer i ejerkredsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også