EU-kommissionens formand vil udvide investeringsfond

Jean-Claude Juncker, der er formand for EU-Kommissionen, vil poste flere penge i den såkaldte Juncker-fond. Han vil også fordoble løbetiden på fonden.
Foto: Yves Logghe/AP/POLFOTO
Foto: Yves Logghe/AP/POLFOTO

Der skal flere penge i den europæiske investeringsfond, EFSI, der i daglig tale har fået kælenavnet Juncker-fonden. Samtidig skal løbetiden på fonden fordobles, mener EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker ifølge Børsen.

Jean-Claude Juncker har holdt sin årlige tale om EU's tilstand, og her har han præsenteret ideen om, at fonden skal øges til 500 mia. kr. fra de tidligere 315 mia. kr. Indtil nu har den skabt projekter for 160 mia. kr., siger han.

I Danmark har blandt andet Vækstfonden indgået en aftale med EFSI, som giver Vækstfonden mulighed for at yde kautioner for op til 270 mio. kr. til små og mellemstore virksomheder. I en pressemeddelelse i marts sagde erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), at det var et eksempel på effekten af Juncker-fonden.

"Med aftalen ser vi de første resultater af Junckers investeringsplan og EFSI her i Danmark, og jeg glæder mig over, at vi dermed får sikret bedre adgang til risikovillig kapital for danske virksomheder med vækstpotentiale," sagde han.

Langt størstedelen af pengene skal dog komme fra private investorer, og blandt andet har Pensiondanmark og ATP været i kontakt med EU’s kommissær for vækst og investeringer, den tidligere finske statsminister Jyrki Katainen. Det skrev Finans sidste efterår.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også