Økonomer spår pres på kronen resten af året

Nationalbanken har interveneret i valutamarkedet i løbet af den seneste måned, og presset kan vare resten af året, vurderer flere økonomer.
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling

Der har været pres på kronen op til, at briterne i næste uge skal stemme om, hvorvidt landet skal blive ved med at være medlem af EU. Det pres kan fortsætte resten af året, skriver dagbladet Børsen.

"Det pres, der er på kronen lige nu, skyldes usikkerhed omkring den britiske afstemning, og noget af det pres kan godt aftage, når vi får resultatet. Men det er ikke en tilfældighed, at Danmark igen og igen rammes af et opadgående pres på kronen, og jeg tror ikke, Nationalbankens direktør, Lars Rohde, skal pakke beredskabet særligt langt væk. Presset på kronen vil nemlig dukke op igen," siger Thomas Thygesen, cheføkonom i SEB, til Børsen.

Også Jan Størup Nielsen, der er chefanalytiker i Nordea, vurderer, at presset på kronen vil fortsætte.

I løbet af den seneste måned er kronen blevet handlet i kurs 7,44 eller kurs 7,4313 per euro, og det er ifølge avisen første gang siden 2012, at den har haft så lav en kurs over for euro i så lang tid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også