Amatørinvestorer er på niveau med fondsforvaltere

Nye data viser, at private investorer har klaret sig lige så godt på en tre års horisont som professionelle.
Generelt klarer unge mennesker og kvinder sig bedst blandt privatinvestorer. | Foto: Annabelle Chih
Generelt klarer unge mennesker og kvinder sig bedst blandt privatinvestorer. | Foto: Annabelle Chih
AF MARKETWIRE

Gør det selv-investorer opnår samme afkast som højtlønnede fondsforvaltere fra City of London, viser nye data. Detailinvestorer på onlineplatformen Interactive Investor har opnået et afkast på 12,6 pct. i gennemsnit over de seneste tre år sammenlignet med de 10,7 pct., som blev leveret af fonde, hvor forvaltere investerer på tværs af en blanding af aktier og obligationer. 

Det skriver The Times. 

Siden mægleren begyndte at indsamle data for fire år siden, har detailinvestorernes afkast ligget side om side med fondsforvalternes på henholdsvis 18,4 pct. og 18,6 pct. I første kvartal af 2024 var detailinvestorerne oppe med 4 pct., mens fondsforvalterne var oppe med 4,2 pct. 

”Private investorer har uden tvivl mere frihed end fondsforvaltere. Der er ikke noget benchmark, som en privat investor bliver målt på, selv om det bør være et minimumsmål at holde afkastet over inflationen,” siger Kyle Caldwell, der er fondsekspert hos Interactive Investor, til The Times og fortsætter:

”En privat investor kan, afhængigt af sin risikolyst og sine mål, være klar til at påtage sig en større risiko ved at have en højere procentdel i aktier. På lang sigt kan det betale sig at have en højere vægtning.”

Interactive Investor fortæller, at unge mennesker og kvinder er blandt de bedst præsterende. Investorer i alderen 18-24 år har et gennemsnitligt afkast på 21 pct. siden starten af 2020 sammenlignet med et gennemsnit på 18 pct. på tværs af alle investorerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også