Amerikanske finansjournalister vil lancere en investeringsfond

Fonden skal handle på nyhedshistorier, som journalisterne selv producerer.
En nyskabelse er på vej blandt de amerikanske investeringsfonde. | Foto: Dado Ruvic
En nyskabelse er på vej blandt de amerikanske investeringsfonde. | Foto: Dado Ruvic

En gruppe erfarne journalister i USA er i gang med at lancere en investeringsfond, som skal handle på baggrund af historier, som journalisterne selv graver frem. Det skriver Financial Times på baggrund af anonyme kilder med kendskab til projektet.

Virksomheden er grundlagt af investoren Nathaniel Brooks Horwitz og skribenten Sam Koppelman, og tanken er, at den skal bestå af to enheder: En investeringsfond og en gruppe journalister og analytikere, som skriver historier på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale.

Forretningsmodellen skal være, at fonden placerer handler, inden artiklerne bliver offentliggjort, og derefter vil research og handelsstrategien blive offentligt tilgængeligt. Hele præmissen for fonden er dog, at artiklerne udelukkende baserer sig på offentligt tilgængelig information og ikke på information, som ikke er tilgængelig for alle.

”I stedet for at prøve at forudsige eller reagerer på hændelser, vil vi handle på nyheder, vi selv sender ud,” skriver Nathaniel Brooks Horwitz i et notat til potentielle investorer.

Planen er, at fonden skal handle aktier, optioner, valutaer, råvarer og andre aktiver.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også