Medie: Hedgefond-guru sendte trusler til britisk myndighed efter anklager om krænkelser

Crispin Odey fra britisk hedgefond er blevet beskyldt for krænkelser af 13 kvinder, hvilket skulle være foregået over 25 år. 
Stifteren af den britiske hedgefond Odey Asset Management blev for få dage siden forvist fra selskabet efter anklager om krænkelser. | Foto: Jacob Ehrbahn/pxjePenge09.jpg
Stifteren af den britiske hedgefond Odey Asset Management blev for få dage siden forvist fra selskabet efter anklager om krænkelser. | Foto: Jacob Ehrbahn/pxjePenge09.jpg

Stifteren af hedgefonden Odey Asset Management, Crispin Odey, er anklaget for krænkelser af 13 kvinder, og han i forløbet truet med et søgsmål mod den britiske myndighed Financial Conduct Authority, hvis ikke de droppede en undersøgelse af sagen. 

Det skriver Financial Times, der henviser til kilder tæt på forløbet. 

Undersøgelsen blev indledt i 2021, men fik først opmærksomhed i offentligheden i sidste uge, da Financial Times beskrev sagen. Avisen har spurgt Crispin Odey til truslen om et søgsmål, hvilket han har besvaret med ”og?”. 

Ifølge Financial Times beskylder kvinderne Crispin Odey for seksuelle chikane, som skal have foregået over de seneste 25 år. Det seneste tilfælde skal have været i december 2021, hvor Odey-stifteren skulle have befamlet en kvinde. 

Crispin Odey blev for få dage siden smidt ud af Odey Asset Management, som han stiftede i starten af 1990’erne. Han har via sit advokatfirma afvist beskyldningerne.

Tilbage i 2021 forsøgte Odey Asset Managements bestyrelse at give ham en sidste advarsel, men det førte ifølge Financial Times til, at han i stedet fyrede hele bestyrelsen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også