Kapitalforvalteren Blackrock topper analytikernes estimater

Verdens største kapitalforvalter stikker analytikernes forventninger i årets første kvartal.
Blackrock kom stærkere ud af første kvartal end ventet blandt analytikere. | Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix
Blackrock kom stærkere ud af første kvartal end ventet blandt analytikere. | Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Amerikanske Blackrock, der er verdens største kapitalforvalter, præsterede bedre end ventet på flere poster i første kvartal.

Blandt andet havde kapitalforvalteren flere penge under forvaltning end ventet. Her lød posten i kvartalet på aktiver for 9090 mia. dollar mod analytikernes forventning på 8860 mia. dollar.

Nettoindløbet af midler landede på 110,32 mia. dollar, hvilket er 28 pct. mere end for et år siden. Her var ventet 83,6 mia. dollar ifølge estimater fra Bloomberg News. Det vil sige, at der kom flere penge ind end ud. Og netop dette tal er der meget opmærksomhed på i forbindelse med den amerikanske bankkrise, hvor mange opsparere har valgt at trække penge ud af de mindre regionale pengeinstitutter.

Den justerede indtjening per aktie landede på 7,93 dollar mod ventet 7,67 dollar.

Aktien stiger 0,8 pct. i formarkedet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også