Danske fonde går historisk i rødt

Samtlige danske investeringskategorier har i 2022 givet negative afkast, og det er første gang i 40 år.
Foto: Regis Duvignau/REUTERS / X00095
Foto: Regis Duvignau/REUTERS / X00095

2022 har været det ”dårligste år” nogensinde for danske investorer, skriver Finans Danmark, finanssektorens brancheforening, i en pressemeddelelse. 

Der har nemlig for første gang i 40 år været negative afkast på alle danske investeringskategorier, ligesom det er første år, hvor både aktie- og obligationsfonde har tabt mere end 10 pct. i gennemsnit. Selv under finanskrisen var det i 2008 stadig muligt at få positive obligationsafkast, skriver brancheforeningen.

Det gennemsnitlige afkast for alle detailfonde var i 2022 minus 13,1 pct. Det er dog bedre end i 2008, hvor gennemsnittet var minus 16,4 pct.

”Sammenfaldet af stærkt negative afkast på både aktie- og obligationsmarkederne har været helt specielt for 2022 og gør det investeringsmæssigt til noget, der ligner en 100-årshændelse”, siger investeringschef Kåre Valgreen, Investering & Opsparing i Finans Danmark. 

Han fortæller, at det gode råd om at sprede sin risiko for at mindske tab er kommet til kort i 2022.

”Ingen regel uden undtagelser, og 2022 har i den grad udfordret alle investorer, uanset hvad de har investeret i. At sprede sine investeringer er dog stadig et rigtig godt råd, da den markedsudvikling vi har set i år, har været meget ekstrem og yderst sjælden,” siger Kåre Valgreen. 

Nettokøbet i de danske detailfonde er dog endt positivt med 3,9 mia. kr, og det skyldes et stort nettosalg af fonde, der investerer i udenlandske obligationer. Investorerne har ligeledes modtaget ekstraordinært store udbytter på 47 mia. kr. i 2022. 

Og det har alt i alt betydet, at nettoformuen i de danske detailfonde er faldet med 16,4 pct., hvilket dog stadig er bedre end i 2008, hvor faldet var 32,2 pct. 

Professor og aktuar maner til besindighed: Tabet i ATP er som forventet

Industriens Pension skruer op for udbetalinger

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også