ATP og Ørsted vil bygge energiø efter legotankegang

Ørsted og ATP har lavet deres eget bud på den energiø, der skal anlægges i Nordsøen.
I kampen om at vinde udbud om at bygge energiø kommer ATP og Ørsted til at bide skeer med et andet dansk partnerskab. Det består af blandt andre Copenhagen Infrastructure Partners, Andel, PFA og PensionDanmark. | Foto: PR/ATP
I kampen om at vinde udbud om at bygge energiø kommer ATP og Ørsted til at bide skeer med et andet dansk partnerskab. Det består af blandt andre Copenhagen Infrastructure Partners, Andel, PFA og PensionDanmark. | Foto: PR/ATP
Ritzau

Sammen med ATP har energikoncernen Ørsted udviklet et bud på den energiø, som et politisk flertal ønsker at anlægge i Nordsøen.

Buddet kan beskrives som en model, hvor der kan bygges på, efterhånden som behovet eller teknologien ændrer sig.

Det fortæller Rasmus Errboe, regionsdirektør for Ørsted i Kontinentaleuropa.

Konkret foreslår ATP og Ørsted, at man bygger en mindre udgave af en kunstig ø. Den kan så gradvist udbygges med nye moduler som eksempelvis de dele, der gør det muligt at sende havvind ind til land.

Ifølge Ørsted kan det sammenlignes med at bygge med legoklodser, hvor man ud fra et fundament kan bygge på og bygge på.

”Grundtanken i vores bud er, at det skal være modulært,” siger Rasmus Errboe.

”Man bygger en forholdsvis lille inddæmmet ø, hvor man så rundt om øen arbejder med moduler, som man så kan installere i tilknytning til øen over tid, efterhånden som den teknologiske udvikling ændrer sig,” siger han.

Den planlagte energiø skal placeres 100 kilometer ude i Nordsøen.

Et politisk flertal i Folketinget er enige om, at energiøen skal nå en kapacitet på ti gigawatt i 2040.

Det vil kunne forsyne cirka ti millioner husstande med grøn strøm.

Et kommende udbud skal afgøre, hvem der får lov til at bygge energiøen. Det er endnu uvist, hvornår udbuddet bliver sat i gang.

En markant del af projektet omkring energiøen kommer til at blive opsættelsen af havvindmøller. Møllerne er dog ikke en del af udbuddet på selve øen.

I kampen om udbuddet kommer ATP og Ørsted til at bide skeer med et andet dansk partnerskab.

Det består af blandt andre Copenhagen Infrastructure Partners, Andel, PFA og PensionDanmark.

ATP-konsortium vil fordoble størrelse af energiø

CIP snupper investors topchef

Pensionsselskaber viser interesse for belgisk energiø

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også