Banker i tilsynsmyndigheders søgelys for håndtering af Archegos-udsalg

Efter brandudsalg i kapitalfond skal de amerikanske myndigheder nu kigge nærmere på de involverede bankers ageren.
Foto: SPENCER PLATT/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: SPENCER PLATT/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
AF RITZAU FINANS

Tilsynsmyndigheder i USA og Europa undersøger drøftelser mellem seks banker, der er forbundet til investeringsselskabet Archegos Capital Management, for at afgøre, om nogen handlede upassende under det nylige tvangssalg af aktier for mere end 20 mia. dollar.

Det skriver Financial Times.

Archegos Capital var i sidste uge tvunget til at sælge aktier for milliarder af dollar, efter at dele af investeringsselskabets portefølje led store tab.

Stifteren af investeringsselskabet, Bill Hwang, indkaldte torsdag repræsentanter fra seks banker i et forsøg på at afvikle investeringerne på en systematisk måde for at undgå markedstumult.

Ifølge Finanical Times og Telegraphs kilder blev flere af bankerne enige om at undgå et brandudsalg af hensyn til de involverede aktier. Det forlyder, at man overvejede et systematisk frasalg over 20 dage, men ingen officiel aftale blev indgået.

Da markedet åbnede fredag indledte især Goldman Sachs, der havde stor eksponering mod Archegos, og Morgan Stanley dog et regulært brandudsalg af investeringsselskabets aktier, hvilket fik værdipapirernes værdi til at styrtbløde.

Manøvren placerede en stor regning hos øvrige banker som Credit Suisse og Nomura, der ikke fulgte trop i det store frasalg.

Nu kræver amerikanske og europæiske tilsynsmyndigheder information fra bankerne og indsigt i begivenhederne, herunder drøftelserne mellem bankerne torsdag aften, det efterfølgende udsalg fredag og bankernes risikohåndtering, for at se, om der er blevet handlet upassende.

Eksperter hos JP Morgan har netop fordoblet deres skøn over tab i bankerne fra likvidation af Archegos til mellem 5 og 10 mia. dollar, skriver The Telegraph

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også