Blackrock: Falder på skuffende indtjeningsforventning

Aktiemarkedet tog ikke godt imod nye meldinger fra verdens største kapitalforvalter.
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Verdens største kapitalforvalter Blackrock kom bedre end ventet ud af sit fjerde kvartal, men alligevel sætter aktien sig torsdag med 3,6 pct., da fremtidsudsigterne skuffer.

"Vi ville forvente et 2021 med en justeret driftsmargin på linje med 2020-resultatet," sagde finansdirektør Gary Shedlin på en telekonference torsdag med henvisning til den "ventede omkostningsvækst".

Og den melding modtages negativt og som "noget skuffende" af analytiker Kyle Sanders hos finanshuset Edward Jones.

Blackrocks justerede indtjening per aktie landede ellers i fjerde kvartal på 10,18 dollar per aktie mod en forventning blandt analytikerne om 9,19 dollar, ifølge Bloomberg News.

Det var en stigning på 22 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, hvor den justerede indtjening per aktie var på 8,34 dollar.

Samtidig løb de samlede aktiver under forvaltning op i 8680 mia. dollar, hvilket også var højere end de 8510 mia. dollar, som analytikerne havde ventet.

Det var dermed andet kvartal i træk, at Blackrocks aktiver under forvaltninger satte rekord, skriver Bloomberg News.

"Vi begynder 2021 velpositioneret og har i sinde at fortsætte med at investere i vores forretning for at drive langsigtet vækst," siger Laurence D. Fink, bestyrelsesformand og topchef i Blackrock, i regnskabet.

Senere i januar vil Blackrock-ledelsen anmode bestyrelsen om godkendelse til at hæve udbyttet for første kvartal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også