Coronapandemien gav markedet for børsnoteringer et chok i foråret, da mange børsplaner blev lagt tilbage i skuffen.

Men efter et historisk dyk på mere end 30 pct., vendte aktiemarkedet om. Kurserne steg, selskaberne blev igen mere værd - og det gav investorer og virksomheder mod på mere.

"Vi så en ketchupeffekt i juni. Flere selskaber havde ligget på lur under hele coronaen, hvor der blæste en strid vind på aktiemarkedet," siger noteringschef hos Nasdaq, Carsten Borring til Ritzau Finans.

"Men lige så snart det blev mere roligt, kom de i en lind strøm som perler på en snor."

Alene i juni blev der noteret seks selskaber på First North. Samlet set endte 2020 med at der blev noteret tretten selskaber på minibørsen.

Mens der var godt gang i den lille vækstbørs, fandt færre selskaber vej til hovedbørsen. Her blev facit tre noteringer.

Boozt og Huscompagniet strøg direkte ind på hovedmarkedet, mens Greenmobility rykkede et trin op på hovedbørsen efter flere år på First North.

"Alt i alt – hvis du tager First North – har det været et outstanding år. Ikke bare med antallet af noteringer. Der er også blevet rejst meget kapital," siger Carsten Borring.

Ifølge ham har 1 mia. kr. i risikovillig kapital fundet vej til minibørsen i år.

Blandt de selskaber, som er blevet noteret på First North i 2020, er Stenocare, Penneo, Shape Robotics, FOM Technologies og Decideact.

For selskaberne på hovedmarkedet har 2020 været et godt aktieår.

Boozt gik på børsen 20. november og er den seneste måned steget med 15 pct. til 131,20 kr.

Huscompagniet blev noteret to dage før Boozt og er den seneste måned steget med 7,8 pct. til 126,20 kr.

Endeligt er Greenmobility-aktien steget med 118,7 pct. i år til 190 kr. aktien.

Vil mere på hovedmarkedet

Fondsbørsen i København sætter aldrig tal på, hvor mange noteringer den venter for året.

Men ifølge Carsten Borring har det samlet set været et tilfredsstillende år, selvom han gerne så endnu mere aktivitet i den tunge ende af aktiemarkedet på hovedmarkedet.

"Vi vil gerne mere. Vi vil meget mere. Men det kræver jo, at alle dem, der rådgiver om børsnoteringer, også er med på den," siger Carsten Borring.

"Mange af bankerne har haft rigeligt at gøre med at lave kapitalrejsninger til selskaber, der havde brug for mere cash til at overleve. Det er også derfor, at der er blevet rejst så meget kapital på hovedmarkedet i år," siger han.

Dengang First North blev lanceret, havde Carsten Borring og fondsbørsen en antagelse om, at totredjedele af fremtidens noteringer ville komme på First North.

Det skyldes blandt andet regulering. Men også at investorernes krav til størrelsen for selskaber på hovedmarkedet ville vokse.

2021 bliver bedre

Hvad investorerne kan vente sig i 2021? Det bliver i hvert fald et bedre år end 2020. Der vil både komme flere noteringer på First North og hovedmarkedet end i år, spår Carsten Borring.

"Det er ikke fordi, at vi vælter os i hovedmarkedsselskaber. Men jeg håber, at det her big bang og den risikovillighed, vi har set på First North, smitter af på hovedmarkedet."

Carsten Borrings forhåbning for 2021 er, at tech- og biotekselskaber vil finde vej til hovedmarkedet.

Det, at en række selskaber har formået at lade sig børsnotere og rejse penge midt under en pandemi og økonomisk krise, har været en øjenåbner for mange børskandidater, mener Carsten Borring.

"Du skal tænke på, at hele M&A-markedet døde fuldstændig. Hele det private pengemarked, altså private funds, døde fuldstændig."

"Og så kommer der så mange mindre selskaber, der rejser så mange penge til de værdiansættelser – det har været en inspirator for mange af de virksomheder, der kigger på at blive børsnoteret her og nu," siger han.

Noteringer skal accelerere grøn omstilling

Men i et langsigtet perspektiv er det især grønne selskaber, som det bliver alfa og omega at få noteret på børsen, forklarer Carsten Borring.

"Selskaber kommer til at skulle bruge rigtig meget kapital for at nå klimamålene. Det er kun på børsen, at de kan hente de penge," vurderer han.

"Vi skal have aktiemarkedet til at trykke på den grønne speeder. Det kommer ikke til at ske ved bankfinansiering."