Blackrock kritiseres for fald i klimastemmer

Kapitalforvalteren får kritik for ikke at støtte nok op omkring klimaforslag på generalforsamlinger.
Foto: LUCAS JACKSON/Reuters / X90066
Foto: LUCAS JACKSON/Reuters / X90066
AF RITZAU FINANS

Kapitalforvalteren Blackrock støttede færre klimastemmer ved sin generalforsamling i år end sidste år.

Det sker på trods af, at topchef Larry Fink i januar advarede om klimaforandringernes negative indflydelse på markederne, skriver Financial Times.

Flere af Blackrocks konkurrenter - heriblandt JPMorgen Investment Management og Wellington Management - har samtidig kraftigt øget opbakningen til klimatiltag, da det frygtes, at klimaforandringerne kan gå ud over investeringsafkast.

Blot 6 pct. af foreslåede klimatiltag er blev støttet af Blackrocks aktionærer over de seneste 12 måneder. Sidste år på samme tid blev der stemt for 8 pct. af tiltagene.

Blackrock kritiseres af Mark van Baal, der er stifter af Followthis, for ikke at støtte op om nok klimatiltag ved generalforsamlingen.

"Som aktionær er stemmer og frasalg den eneste måde at gøre sit forslag synligt - alt andet er bare snak," siger han til Financial Times.

Blackrock, der er verdens største kapitalforvalter, granskes for sin anvendelse af sin indflydelse til at få selskaber til at forholde sig til klimaforandringerne.

Granskningen er yderligere intensiveret, efter at kapitalforvalterens administrerende direktør, Larry Fink, i januar tilkendegav, at bæredygtighed ville blive kernen af Blackrocks investeringer.

Blackrock afviser kritikken og siger til Financial Times, at aktionærløsninger blot er én af flere muligheder for kapitalforvalterne, og at man i Blackrock har stemt imod forslag i mere end 50 selskaber på bekymringer om bæredygtigheden.

Blackrocks klima-ETF kommer godt fra start 

Nonner kritiserer Blackrock for ikke at tage klimakrisen alvorligt  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også