Wall Street lukker kortvarigt aktiehandel efter markant fald ved åbning

De amerikanske aktiebørser åbner mandag med fald på over 7 pct. og udløser dermed handelsstop. Handlen blev genoptaget efter et kvarters tid.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS OG FINANSWATCH

Krisen i de globale finansmarkedet er skubbet op i et højere gear, efter at en oliepriskrig i weekenden er brudt ud mellem Saudi-Arabien og Rusland, samtidig med at coronavirusset fortsat marcherer frem i Europa og i USA.

Fra Asien over Europa er aktier presset, og nedturen fortsætter mandag eftermiddag på de amerikanske børser.

De er åbnet en time før sædvanlig tid på grund af amerikansk sommertid, men der er ikke meget lune sig ved for de amerikanske aktiehandlere. Markedet åbner med fald på omkring de 7 pct. for de tre ledende aktieindeks - det brede S&P 500-indeks, det teknologidominerede Nasdaq-indeks og de tunge aktier i Dow Jones-indekset - som udløser handelsstop umiddelbart efter handelsstart, lige som handel med futures frem mod åbningen ramte grænsen på minus 5 pct. som udløste stop for handel.

Handlen blev stoppet i 15 minutter for at afværge paniksalg, og når den genoptages vil næste grænse for handelsstop være et fald på 15 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også