Salg af erhvervsobligationer genoptages efter ugelang pause

Salg af erhvervsobligationer er genoptaget efter en ugelang afbrydelse. Det sker, efter at obligationsmarkederne har genvundet fodfæstet efter det kraftige udsalg som følge af coronavirusset, skriver Financial Times.
Foto: David Dee Delgado/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: David Dee Delgado/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske malingselskab Sherwin-Williams annoncerede tirsdag det første salg af obligationer siden sidste uges tørke - efterfulgt af en række andre selskaber.

Salget i USA kom efter en række obligationshandler i Europa tirsdag morgen - blandt andet obligationer for 1 mia. euro - omkring 7,5 mia. kr. - i Honeywell.

Den tiårige rente i USA faldt tirsdag til under 1 pct. for første gang, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, skar renten til med 0,5 pct.point.

"Feds træk øgede markedsvolatiliteten på markedet, men jeg tror, at denne indgriben vil blive set som god for lånemarkedet. Selv hvis det bare er en masse billige penge, der strømmer ind på markedet," siger Rupert Lewis, der er chef for European Syndicate i BNP Paribas, til Financial Times.

Rentenedskæringen blev mødt af opbakning fra finansministre og centralbanker.

Marco Baldini, der er chef for europæiske obligationer i Barclays, fortæller til Financial Times, at rentenedsættelsen var "nok til at give markederne et skub."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også