Warren Buffetts investeringsselskab øger aktietilbagekøb

I fjerde kvartal accelererede Berkshire Hathaway aktietilbagekøbene, og der er udsigt til mere af samme skuffe.
Warren Bufett | Foto: DAVID B. PARKER/THE RENO GAZETTE-JOURNAL
Warren Bufett | Foto: DAVID B. PARKER/THE RENO GAZETTE-JOURNAL
AF RITZAU FINANS

Berkshire Hathaway, investeringsselskabet, som styres af den navnkundige milliardær Warren Buffett og hans mangeårige partner Charlie Munger, accelererede tilbagekøbene af egne aktier i fjerde kvartal til 2,2 mia. dollar, og der er udsigt til endnu flere aktietibagekøb.

Det fremgår af regnskabet for fjerde kvartal, som Berkshire Hathaway lagde frem lørdag.

Berkshire Hathaway løsnede sin aktietilbagekøbspolitik for to år siden, idet selskabet ikke kunne finde passende opkøb. I perioden siden har selskabet tilbagekøbt egne aktier for 6,3 mia. dollar. Berkshire Hathaway har ingen planer om at sænke den øgede tilbagekøbshastighed – så længe prisen er rigtig.

Selv om Warren Buffett har øget aktietilbagekøbet, så vokser den enorme pengekasse stadig til 128 mia. dollar ved udgangen af 2019. Buffetts opkøbsiver har været ramt af hvad han kalder for ”himmelhøje” priser for gode virksomheder.

I fjerde kvartal blev det til et fald på 23 pct. i driftsindtjeningen til 4,42 mia. dollar. Faldet var drevet af underskud i forsikringsforretningen, der var ramt af orkaner i Japan, brande i Californien og Australien samt øgede tab på retroaktive genforsikringsaftaler.

Ketchupproducenten Kraft Heinz, der har Berkshire Hathaway som største aktionær, har haft et tumultarisk 2019 med nedjusteringer og en sænket kreditvurdering til junkstatus. Buffets selskab fastholder værdien på balancen af investeringen på 13,8 mia. dollar, hvilket er uændret siden fjerde kvartal 2018. Det er til trods for, at værdien af aktieposten er faldet til 10,5 mia. dollar.

Buffetts pengekasse bugner - selskaber er for dyre

Warren Buffett vil ikke have Wall Street-kandidat som CEO i storbanken

Verdens bedste investor øger ejerskabet i amerikanske storbanker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også