USA er af flere store projektudviklere og energiselskaber blevet udpeget som et nyt vækstmarked for havvind, og i det allerførste udbud af havvindmølleprojekter i stor skala på det amerikanske marked løb danske Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) med sejren.

Det skete i udbudsrunden i Massachusetts, der blev afgjort i maj, og hvor den danske infrastrukturfond deltog med konsortiet Vineyard Wind, som den ejer sammen med Avangrid Renewables.

Konsortiet gik videre til kontraktforhandlingerne med et projekt på 800 megawatt, mens den amerikanske konkurrent Deepwater Wind sejrede i nabostaterne i Rhode Island og Connecticut.

Sidstnævnte udbudsrunde blev afgjort tidligere i juni, og her måtte både CIP's joint venture og energiselskabet Ørsted gå tomhændede hjem.

"Vi er utroligt glade for vores markedsentré i USA med Massachusetts. 800 megawatt er rigtigt fint for os. Vi deltog i Connecticut og afleverede et bud, som vi mente, var til en konkurrencedygtig pris. Men der var nogen, der gjorde det bedre. Sådan er det i de her konkurrencer, og der kommer mange flere," siger Michael Hannibal, der er partner hos CIP, til Ritzau Finans.

Store forventninger til USA

Ifølge partneren er konkurrencen mellem udviklerne som forventet i USA, og han har store forventninger til udviklingen og fremtidsmulighederne på det amerikanske marked.

"Vi tror meget på det amerikanske marked, og vi tror også på, at når det først kommer i gang, så vil man også se en appetit efter mere offshore vind og derved et større marked, siger Michael Hannibal og fortæller, at CIP ikke har fastsat et mål for, hvor stor en del af markedet i USA, det skal være en del af."

"Vi har ikke en fast idé om, hvor meget vi skal have af markedet, eller at vi skal være de største. Vi går op i at levere værdi til projektet og vores investorer. Vi er ikke meget for at fastsætte et mål om en vis markedsandel. Vi ser mere opportunistisk på det, og det er vigtigt, at det passer ind i vores portefølje af produkter, som også inkluderer landvind, sol og biomasse," siger han.

CIP indgår partnerskaber med industrielle spillere, når fonden investerer i blandt andet havvindenergi, og ifølge Michael Hannibal er det planen at være med som ejere af projekterne over en lang periode, som typisk kan være op til 20 år.

Skal udvikle leverandørkæde

Markedet i USA er helt nyt, når det kommer til havvind, mens vindmøller til lands i løbet af årene er blevet en større del af landets energimiks. Det betyder også, at leverandør- og forsyningskæden i USA skal videreudvikles, så den også passer til de nye havvindmølleprojekter.

"De (selskaberne i leverandørkæden, red.) kan en masse ting og har mange kompetencer, som skal målrettes havvind. Det er fortsat i de helt tidligere dage, men fordi flere stater går ud og forpligter sig til havvind, så kan man mærke, at der er ved at komme et momentum, der gør, at leverandørerne også kan se, at der er volumen til dem. Det betyder, at de gør klar til at drive udviklingen," siger Michael Hannibal.

Jones Act er en udfordring

Som firstmover og frontløber på havvindmølleprojekter i stor skala på det amerikanske marked er der også nogle udfordringer, der skal løses, så udbygningen kommer til at ske under optimale vilkår.

"Det er klart, at der er nogle ting, der skal håndteres, når man går ind på et nyt marked. Der har været snakket meget om Jones Act i USA, og det er også en af de ting, der skal håndteres, og det bringer også nye udfordringer på banen. I Europa er leverandørerne blevet rigtigt gode til at arbejde med koncepter, der bringer installationstiden markant ned."

"Det kan de, fordi man hele tiden har kunnet dele viden, udnytte værktøjer og skibe mellem landene. Det bringer en ny dimension ind, at man ikke kan håndtere det på samme måde som i Europa," siger Michael Hannibal.

Jones Act er en del af den amerikanske sølovgivning, som flere gange har været omdrejningspunkt for en ophedet debat. Loven, der går under det officielle navn Merchant Marine Act of 1920, har til formål at beskytte den amerikanske shippingindustri mod udenlandske interesser.

Loven indebærer blandt andet, at varer, der bliver afsendt mellem amerikanske havne, skal fragtes med skibe, der sejler under amerikanske flag og også er bygget i landet. Det skaber udfordringer for udviklerne af havvindmølleparkerne, da reglerne også kategoriserer møllekomponenter til søs som havne.

"På sigt kan man forestille sig, at man får et nyt skib, der er lavet i USA, og som er stort nok, og at man på den måde kommer uden om Jones Act," siger Michael Hannibal.

Konsortiet Vineyard Wind forventer, at havvindmølleparken ud for Massachusetts vil være opført og driftsklar inden udgangen af 2021.