De populære investeringsforeninger kræver gebyrer i et omfang, der kan komme til at koste flere års pension.

Sådan lyder det fra Forbrugerrådet Tænk i en kampagne rettet mod bankejede investeringsforeninger.

Det skriver Politiken.

Forbrugerrådet har fundet ud af, at kunderne typisk betaler omkring 1,5 procent af deres opsparing i årlige omkostninger til bankerne og deres investeringsforeninger.

Politiken skriver, at bare én procent i årlige omkostninger kan betyde, at en lønmodtager må blive fire år længere på arbejdsmarkedet, før gebyrerne er betalt af.

"Vi er rystede over, hvor mange penge den enkelte forbruger egentlig går glip af, fordi de her gebyrer er så høje."

"Vi er simpelthen ikke bevidste om at have blikket stift rettet mod de her gebyrer," siger Anja Philip, der er formand for Forbrugerrådet Tænk, til Ritzau.

Hun opfordrer forbrugerne til at tage en snak med deres bank for at få forhandlet en bedre aftale på plads - eller simpelthen skifte til en anden investeringsforening med lavere gebyrer.

Økonom Carsten Tanggaard, der er formand for regeringens Penge- og Pensionspanel, er dybt forundret over, hvor mange danskere der accepterer de høje omkostninger.

"Som forbrugere har vi ikke ret meget forståelse for betydningen af de høje omkostninger, vi betaler for vores opsparing. Op mod en tredjedel af afkastet på det, vi sparer op i et livsforløb, forsvinder faktisk i omkostninger og gebyrer," siger han til Politiken.

Finans Danmark, der organiserer bankerne, vil ikke forholde sig til Forbrugerrådets tal, før den selv har set dem.

Men bankerne gør sig umage for at fortælle hver enkelt kunde om produkternes priser, risiko og afkast.

Det fastslår Birgitte Søgaard Holm, direktør i Finans Danmark.

"Jeg kan ikke genkende billedet af, at omkostningerne er skruet op. Men jeg vil gerne understrege, at man ikke kun kan se på omkostningerne. Det er lige så vigtigt at forholde sig til risikoen og til det afkast, banken formår at hente hjem til den enkelte kunde," siger hun til Politiken.