Blackrock-chef ser intet problem i store honorarer til topbosser

Chefen for verdens største kapitalforvalter ser helt anderledes end eksempelvis ATP på topchefers lønninger, skriver Børsen.

Mens ATP på det seneste har advaret om store lønninger til danske børsnoterede virksomheders topchefer, ser bossen for Blackrock, Larry Fink, ikke behov for en bremse i honorarerne. Det siger han i et interview med Børsen.

ATP's nye topchef, Christian Hyldahl, har ellers på det seneste undsagt først incitamentsprogrammet i Nets, som har været meget omdiskuteret, og senere stemte ATP imod direktionens lønpakke i Carlsberg, hvor topchef Cees 't Hart sidste år samlet tjente 43 mio. kr.

Men chefen for Blackrock, som er er den største investor i danske aktier med næsten 100 mia. kr. investeret i C25-indekset, kan ikke se problemet.

"Vi er nødt til at sikre, at aflønningen på alle niveauer er rimelig og retfærdig. Det betyder ikke, at den ikke kan være større. Hvis et selskab har klaret sig godt, er det ikke noget problem at belønne direktionen," siger Larry Fink til Børsen, hvor han dog understreger, at han ikke udtaler sig om nogen konkrete sager, og at han også mener, at der kan være tilfælde, hvor topchefer potentielt får for meget i løn.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også