Lille investeringsfirma: Vi er bedre end storbanker

Lille dansk fondsmæglerselskab er bedre end de store bankers investeringsforeninger, når både afkast og risiko sammenlignes over en fem-årig periode, skriver Berlingske Business. Opgørelsen over afkastet skal dog tages med det forbehold, at det er selskabet selv, der står bag den (Rettet).
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Rettet kl. 16:41: Tidligere fremgik det, at Morningstar stod bag analysen, hvilket ikke er korrekt. Det er i stedet TimeInvest selv, oplyser Morningstar.

Selskabet TimeInvest lander på en førsteplads i en opgørelse foretaget af TimeInvest selv, når det gælder investeringsforeningers resultater set i forhold til afkast og risiko over de seneste fem år. Det skriver Berlingske Business.

TimeInvest er en del af TimeGruppen og er rådgiver for Investeringsforeningen Strategi Invest. Selskabets aktieinvesteringer kommer ud som nummer et i Danmark i opgørelsen, mens BLS Invest er toer og Maj Invest nummer tre. Længere nede på listen ligger investeringsforeninger fra blandt andet Danske Bank og Nordea.

"Vi giver uvildig rådgivning og sammensætter investeringsløsninger fra alle hylder, mens de store banker næsten altid vælger deres egne produkter," forklarer Christian Høgsted Høm, der er adm. direktør og stifter af danske TimeInvest.

De 11 medarbejdere medarbejdere hos TimeInvest forvalter i alt omkring tre mia. kr. for velhavende danskere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også