Kapitalfond taber stort på sundhedseventyr

Transmedica, der var et af kapitalfonden BWB Partners' mest velindtjenende selskaber, oplevede en kraftig nedgang sidste år.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
TOPHISTORIE FRA FINANS DISTRIBUERET AF RITZAU

Efter 10 års ejerskab er kapitalfonden BWB Partners stadig langt fra at få virksomheden Transmedica, et vikarbureau for sygeplejersker og læger i Skandinavien, til at være en god forretning.

Samlet set har virksomheden under kapitalfondens ejerskab tabt 131 mio. kr., skriver Finans.

"Det, vi har kæmpet med i en årrække, har været hospitalsaktiviteten, og det har man viklet sig ud af nu," siger Stig Løkke Pedersen, der er formand i Transmedica og en stribe andre kapitalfondsejede selskaber.

Sidste år faldt Transmedicas resultat fra 41 til én mio. kr., mens der blev barberet tre-fjerdedele af driftsresultatet.

Virksomheden har levet en omtumlet tilværelse i hænderne på kapitalfonden BWB Partners, der tidligere hed Odin og har ejet selskabet siden 2007.

Odin lukkede i 2015 og genopstod som BWB Partners med en række nye investorer, efter at flere danske pensionskasser som Sampension havde mistet tålmodigheden med Odin og dets to fonde som følge af ringe resultater.

Da BWB overtog resterne af Odin med nye - især udenlandske - investorer, var Transmedica det næstbedst indtjenende selskab i porteføljen, men det ændrede sig altså brat i fjor. Selskabet er samtidig blot et i rækken af BWB-ejede selskaber, som kæmper med indtjeningen.

Transmedica er hovedsageligt et vikarbureau i dag, men overtog i 2006 det svenske privathospital Spenshult, der var specialiseret i behandling af reumatologi, f.eks. gigt, og rehabilitering.

Desuden åbnede firmaet sundhedsklinikker i Norden og bl.a. øjenklinikker i Polen, men det kostede dyrt i kølvandet på finanskrisen.

Hospitalet Spenshult har i dag lukket, bygningen er blevet renoveret, og det gamle hospital drives nu som en udlejningsejendom.

BWB Partners' managing partner Jacob Bergenholtz peger på, at det store fald i indtjeningen skyldes, at Transmedica havde en ekstraordinær indtægt i 2015, hvor man bogførte hospitalet til dagsværdi.

Medie: Kapitalfond endt i strid med velhavende familie 

Kapitalfonds jyske problembarn får millionunderskud for femte år i træk 

Kapitalfonde kaster sig over danske virksomheder – antallet af opkøb er eksploderet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også