USA sagsøger tidligere Deutsche Bank-chef for rolle i finanskrisen
Ti år efter finanskrisen har USA sagsøgt den tidligere chef for Deutsche Banks handel med subprime-lån, Paul Mangione, for at have vildledt investorer om karakteristika for lån for 1,4 mia. dollar (8,7 mia. kr.), der førte til, at investorer tabte hundrede millioner af dollar. Det skriver Financial Times.
Paul Mangione skulle angiveligt have underskrevet tilbudsdokumenter, selvom han vidste, at de indeholdt forkerte oplysninger blandt andet om deres overholdelse af udlånsretningslinjer og låntageres evne til at tilbagebetale lånene.
"Ved angiveligt at vildlede investorer omkring risikoen ved værdipapirerne, prioriterede Hr. Mangione sine egne og sine medarbejderes bundlinje over principper om ærlighed og fair forretning," siger Chad Readler, viceanklager i USA's justitsministerium.
I januar indgik de amerikanske myndigheder et forlig med Deutsche Bank, som betød, at banken måtte betale 7,2 mia. dollar (44,8 mia. kr.) for sin medvirken til finanskrisen.
Relaterede artikler:
Deutsche Bank betaler sig ud af endnu en skandalesag
For abonnenter