Britisk valgresultat kan få flere bankfolk til at forlade London

Resultatet af det britiske valg, der efterlod parlamentet uden et konservativt flertal, skaber øget usikkerhed om brexitforhandlingerne. Det kan føre til, at flere bankfolk forlader Storbritannien.
Foto: /ritzau/Matt Dunham/AP/Editorial/Arkiv
Foto: /ritzau/Matt Dunham/AP/Editorial/Arkiv

Flere finansfolk kan være i gang med at pakke deres kufferter og flytte ud af London, efter det i fredags stod klart, at resultatet af Storbritanniens parlamentsvalg ikke ligefrem var med til at give nogen klarhed over fremtiden. Det skriver Politico.

Resultatet af afstemningen blev, at den konservative premierminister Theresa May ikke fik et flertal i parlamentet, og det øger usikkerheden om, hvad der kommer til at ske i forhandlingerne mellem Storbritannien og EU om betingelserne for briternes udtræden af unionen og landets fremtidige tilknytningsforhold.

"De konservatives forhandlingsposition har aldrig været krystalklar, men nu ved vi ikke engang, hvem der kommer til at diskutere den uklare position," siger en unavngiven bankdirektør til Politico.

Usikkerheden betyder ifølge mediet, at flere finansvirksomheder kan begynde at rulle deres planer om at forlade London, hvis resultatet af forhandlingerne blev dårligt, tidligere end oprindeligt planlagt. Andre siger dog til mediet, at de har levet så længe med usikkerheden, at de gerne tager et stykke tid mere og derfor forholder sig i ro det kommende stykke tid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også