Danske familier har aldrig haft flere penge mellem hænderne, end de har nu. Det skriver erhvervsmediet Finans. 

En gennemsnitlig familie bestående af to voksne og to børn har i gennemsnit 620.000 kroner efter skat om året i såkaldt disponibel indkomst. Det er en stigning på 180.000 kroner på ti år.

Det viser beregninger fra Danske Bank, som i en ny undersøgelse sætter fokus på danskernes økonomiske tryghed.

"Danskernes disponible indkomster begyndte for alvor at stige i 2012, og de disponible indkomster er på det højeste niveau nogensinde," siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, til Finans.

Den store fremgang i indkomsten har de seneste år sat gang i privatforbruget. 

Siden begyndelsen af 2014 er forbruget steget med 5,9 procent. 

Data fra Danske Bank viser, at det er alle aldersgrupper i hele landet, der bruger flere penge. 

Mænd bruger i snit 650 kroner mere hver måned til forbrug end i begyndelsen af 2014. For kvinder er fremgangen 450 kroner om måneden.

De disponible indkomsters himmelflugt bunder i, at danskerne har haft en fremgang i reallønnen siden 2013. 

Samtidig betyder den lave rente, at boligudgifterne ikke er fulgt med boligprisernes stigning.

Selv om et gennemsnitligt hus i København koster en halv million kroner mere end i 2007, er udgifterne til skatter, renter og bidragssatser faldet med 5000 kroner om måneden i samme periode, viser Danske Banks analyse.

Det er dog ikke alle, som har fået 180.000 kroner ekstra om året. 

Ledige har fået 22.000 kroner ekstra om året, mens indkomsten er gået 15.000 kroner frem for studerende. 

Det betyder, at ledige og studerende siden 2005 har haft en nedgang i den disponible indkomst, når man tager højde for inflationen.

"For de studerende så vi eksempelvis, at færre arbejdede ved siden af studierne under krisen, hvilket betød en lavere samlet indkomst."

"For de ledige skal det formentlig også ses i lyset af forskellige reformer af blandt andet dagpenge og kontanthjælp," siger Louise Aggerstrøm Hansen.