Thomas Borgen vinder FinansWatch' læserpris

Danske Banks topchef har vundet læsernes pris ved arrangementet Årets Finansvirksomhed arrangeret af FinansWatch og EY. 
Foto: /ritzau/STINE BIDSTRUP
Foto: /ritzau/STINE BIDSTRUP
AF THOMAS BO CHRISTENSEN, DANIEL HEDELUND OG KAREN MANNICHE

Sidste år var det Finanstilsynets direktør Jesper Berg, der kunne smykke sig med årets læserpris, da arrangementet Årets Finansvirksomhed løb af stablen. I år er det Danske Banks øverste chef, Thomas Borgen, som løber med æren ved arrangementet, som FinansWatch og EY står bag.

Thomas F. Borgen var ikke tilstede ved prisoverrækkelsen, men Kim Larsen, chef for kommunikation i Danske Bank, sagde:

"Thomas har bedt mig om at takke for prisen på hans vegne. Han er glad for det, men han siger også, at fremgangen ikke alene er hans skyld, men i stedet alle koncernens medarbejdere," sagde han.

Prisen gives på baggrund af indstillinger fra FinansWatch' læsere. Herefter har en jury nomineret de tre endelige kandidater, som foruden Thomas Borgen var rivalen i Jyske Bank, ordførende direktør Anders Dam, og Pensiondanmark-topchef Torben Möger Pedersen.

Endelig kårede FinansWatch’ læsere vinderen ved en afstemning blandt de tre kandidater.

"Siden udnævnelsen i 2013 har Thomas F. Borgen stået i spidsen for en markant forbedring i Danske Banks indtjening, markedsværdi og omdømme," lyder det om Thomas Borgen fra juryen, som stod bag nomineringerne.

"Fra at have været offentlighedens syndebuk står banken i dag meget stærkt i sektoren blandt andet som følge af succesen med Mobilepay. I oktober sidste år kunne Danske Bank sætte trumf på, da de øvrige danske banker droppede Swipp og tilsluttede sig Mobilepay," lyder det videre.

Juryen bestod af Jesper Rangvid, professor ved CBS, Frank Halborg, partner i Amrop, Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, og Jens Ruskov, chefanalytiker hos Watch Medier.

Konferencen og undersøgelsen bag er en del af rapporten Årets Finansvirksomhed, der udgives af FinansWatch i samarbejde med EY. Rapporten er gratis for abonnenter på FW Insight, men kan også købes separat.

Se et preview af rapporten her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også