Kommunekredit har debut med grøn obligation

KommuneKredit har for første gang udstedt en grøn obligation og det for 500 mio. euro.
Foto: Lars Bahl
Foto: Lars Bahl

Kommunekredit, der har som formål at tilbyde billig finansiering til kommuner og regoner, har for første gang udstedt en grøn obligation.

Det oplyser foreningen i en meddelelse.

Der er tale om en grøn obligation for i alt 500 mio. euro, eller hvad der svarer til ca. 3,7 mia. kr.

"Provenuet fra salget skal anvendes til at finansiere miljø- og klimarelaterede investeringer i de danske lokalsamfund inden for fire områder: vand og spildevand, fjernvarme, energieffektivisering og miljørigtig offentlig transport," skriver Kommunekredit i meddelelsen.

Grønne obligationer er værdipapirer, hvor de lånte midler anvendes til finansiering af specifikke miljø- og klimarelaterede investeringer. Køberne er institutionelle investorer, der ønsker at investere i projekter, som reducerer klimapåvirkning og fremmer klimavenlig vækst.

”Med den nye type grøn finansiering til kommuner, regioner og forsyningsselskaber kan vi bidrage til at sætte fokus på den forbedring af miljø- og klimaforhold, der opnås gennem investeringer i lokalsamfundene i Danmark”, siger adm. direktør Jens Lundager (billedet) og nævner som eksempler på de mere end 100 grønne projekter et vandrensningsprojekt i Svendborg og et fjernvarmeprojekt på Bornholm.”

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også