18.669. 

Så mange underretninger om mistanke om hvidvask har banker og virksomheder sendt til Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) i 2016.

Det er en markant stigning sammenlignet med 5166 underretninger i 2013. 

Det fremgår af et samråd torsdag, hvor både erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er mødt op.

"Sekretariatet har været presset af en voldsom stigning i antallet af underretninger. Men Søik har taget skridt til at ruste sekretariat til at håndtere den situation."

"Jeg forventer, at Søik sikrer, at sekretariatet også vil være i stand til at håndtere de videre opgaver som følge af lovforslaget," siger justitsministeren med henvisning til en kommende hvidvasklov.

Hvidvask er, når penge eller værdier, der kommer fra en strafbar handling som handel, kommer til at fremstå som penge tjent på lovlig vis.

Frem til 1. februar i år var der en "pukkel" af sager, som ventede på behandling i sekretariatet.

En omstrukturering med øget brug af it har resulteret i, at sagerne nu bliver behandlet på næsten daglig basis. Det oplyser Søren Pape.

Fra sekretariatet kan sager, der vækker mistanke, blive sendt til eksempelvis politiet eller skat.

Mens antallet af underretninger er steget, er antallet af efterforskere faldet. Fra 12 i 2014 til 8 i 2017, det fremgår på samrådet.

Det får Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted, til at bede ministeren om en gennemgang af den økonomiske udvikling i Bagmandspolitiet.

"Nu kan vi se, at der bliver brugt færre penge end tidligere," siger han.

Justitsministeren henviser til, at arbejdet i sekretariatet er effektiviseret.

Samrådet kommer i kølvandet på Finanstilsynets "Redegørelse for undersøgelse af danske bankers involvering i Panama Papers-sagen".

Senest har Berlingske afsløret, at der via Danske Bank og Nordea er blevet flyttet syv milliarder kroner fra filialer i Letland og Moldova til skattely i Panama og Seychellerne.