Nets: Dankort-forbruget faldt 0,6 pct. i kortere februar

Danskerne brugte dankortet lidt mindre i februar i forhold til samme måned af 2016.
Foto: PR
Foto: PR
RITZAU FINANS OG THOMAS BO CHRISTENSEN

Dankort-forbruget faldt 0,6 pct. til 25,3 mia. kr. i februar 2017 i forhold til samme måned af 2016.

I år var der dog ingen skuddag, og korrigeret for den ekstra dag i 2016 var der tale om en stigning på 2,8 pct. i det daglige Dankort-forbrug.

Det viser månedsstatistikken fra Nets, der ejer Dankort.

Antallet af betalinger steg til gengæld 1,3 pct. - eller 4,8 pct. per dag - til 90,9 mio.

Tallene omfatter ikke pengeoverførsler over mobil, hvor der er brugt Dankort. De udgør anslået 5-6 pct. af antallet af betalinger, anslår Nets.

I en kommentar til tallene fra analytiker i Nykredit, Tore Stramer, påpeger han, at faldet på 0,6 pct. umiddelbart lyder skuffende.

"Der er dog blevet flået godt og grundigt i dankortforbruget over de seneste måneder som følge af Black Friday og januarudsalget. Det betyder også, at man skal være meget varsom med at tolke på de månedlige udsving i dankortomsætningen," skriver han.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også