Fed-vicechef: Sandsynligt med to stramninger i år

Yderligere to renteforhøjelser i år er et sandsynligt scenarie, siger Stanley Fischer, næstkommanderende i Den amerikanske centralbank.
RITZAU FINANS

Den amerikanske centralbanks næstkommanderende, Stanley Fischer, vurderer, at yderligere to renteforhøjelser i år er et sandsynligt scenarie.

"Det er også min forudsigelse," sagde Stanley Fischer i et interview med CNBC sent tirsdag.

Stanley Fischer ekkoede dermed en udtalelse tidligere på dagen fra Federal Reserve Bank of Chicagos topchef, Charles Evans.

Centralbankens renteudvalg - Federal Open Market Committee - fremlagde en prognose efter mødet tidligere på måneden et median-skøn på netop yderligere to renteforhøjelser i år.

Stanley Fischer noterede samtidig, at den amerikanske centralbank holder øje med de finanspolitiske forhandlinger mellem Kongressen og Det Hvide Hus, men uden at foregribe resultatet.

"At vente og se er den fornuftigste ting at gøre, fordi lovforslagene vil ændre sig undervejs gennem lovgivningsprocessen," vurderede fed-vicechefen.

Fischer pegede samtidig på den manglende forståelse for den meget lave vækst i investeringer i økonomien, der giver faldende vækst i produktiviteten, og dermed begrænser økonomiens potentielle vækstrate.

Fischer gav også udtryk for sin bekymring over den stigende protektionisme og pegede på, at større global integration har fungeret "særdeles godt" for USA og andre lande siden slutningen af Anden Verdenskrig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også