Henrik Linds energitradere øger profitten

Danske Commodities tjener flere penge, selv om omsætningen for første gang er vigende. Tidligere tiders vækstrater ligger dog i fortiden, konstaterer Henrik Lind, som er vendt tilbage som direktør.
Foto: /ritzau/Mikkel Berg Pedersen
Foto: /ritzau/Mikkel Berg Pedersen
AF MAZ PLECHINGER, ENERGIWATCH

Der blev tjent mere på mindre hos Danske Commodities sidste år. Den danske elhandler øgede nettoresultatet fra 174 til 193 mio. kr. år-år trods et mindre fald i omsætningen fra 22,2 til 22,1 mia. kr. Det skriver Børsen, der har fået 2016-regnskabet at se.

Dermed vender selskabets stifter Henrik Lind tilbage til roret med nogenlunde succes. Efter en årrække uden for den daglige ledelse trådte den aarhusianske milliardær i august tilbage i spidsen, da Dirk Mausbeck blev fyret som adm. direktør efter knap to år på den post.

2016 var dog første gang, at omsætningen ligefrem faldt hos Danske Commodities. Elhandleren har gennemlevet en eksplosiv udvikling siden etableringen i 2004, hvor toplinjen de foregående fem år er vokset med mere end 350 pct. Det skyldes ifølge Henrik Lind elpriserne, der giver et "mudret billede", men topchefen erkender, at tidligere tiders vækstrater er svære at genskabe.

"Energimarkedet er stadig i en transformation, hvor det bliver mere frit. Det har været helt vanvittigt, hvad vi har bygget op de seneste 12 år, og jeg tror på ingen måde, at vi kan fortsætte med de samme vækstrater. Men hvis vi er de rigtige mennesker og har den rigtige strategi, så kan vi blive ved med at præstere," siger han til Børsen.

Denne artikel er leveret af vores søstersite EnergiWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også