May: Ingen skal forsinke brexit

AF RITZAU

Storbritanniens premierminister, Theresa May, sad med på bænkene i Overhuset for at lytte med på debatten, da medlemmerne mandag tog hul på to dages debat om det kommende brexit.

"Jeg ønsker ikke at se nogen forsinke det, som det britiske folk ønsker og har stemt for," siger Theresa May til den britiske tv-station BBC.

Hun tilføjer, at hun håber, at Overhuset vil følge Underhuset, hvor et overbevisende flertal tidligere på måneden gav regeringen grønt lys til at aktivere EU-traktatens artikel 50 om udmeldelse af EU.

I Underhuset stemte 494 medlemmer for loven. 122 stemte imod.

Overhuset stemmer om spørgsmålet 7. marts, men heller ikke her bliver brexit-processen godkendt uden kritik.

Under mandagens debat langede Lord Richard Newby, der er leder af Liberaldemokraterne i Overhuset, kraftigt ud efter regeringens såkaldte hvidbog om brexit.

Lord Newby kalder ifølge BBC hvidbogen "en gruopvækkende blanding" af "from forhåbning og selvtilfreds selvbedrag".

Ifølge ham fremstiller regeringens hvidbog Storbritannien som "et nationalt svar på Clark Kent, der går ind i en brexit-telefonboks og kommer ud som Supermand."

Hvidbogen skitserer strategien for forhandlinger med EU om udmeldelse.

Den indeholder 12 principper og peger blandt andet på, at indvandringen skal bringes under kontrol.

Flere konservative politikere har også udtrykt håb om, at de kan bevare fordelagtige aftaler med de øvrige EU-lande om adgang til det indre marked.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også