Kinesisk centralbank øger renten

Den kinesiske centralbank overraskede med en renteforhøjelse fredag morgen.
Foto: Kin Cheung/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Kin Cheung/AP/POLFOTO/arkiv
Af Ritzau

Den kinesiske centralbank, People's Bank of China, overraskede med en renteforhøjelse fredag morgen, da finansmarkederne genåbnede efter den ugelange fejring af det kinesiske nytår.

Centralbanken øgede renten på markedsoperationer med 10 basispoint, således at renten på syv-dages markedsoperationer blev forhøjet til 2,35 pct. fra 2,25 pct., mens satsen for 14-dages og 28-dages operationer steg til 2,50 pct. fra 2,40 pct. og til 2,65 pct. i forhold til den tidligere sats på 2,55 pct.

People's Bank of China drænede samtidig netto 70 mia. yuan (10,2 mia. dollar) gennem markedsoperationer.

Forhøjelserne tyder på, at centralbanken langsomt bevæger sig mod en stramning af pengepolitikken.

Analytikere forventer dog ifølge Reuters, at den toneangivende rente vil blive holdt uændret og vurderer, at yderligere skridt sandsynligvis vil ske gradvist.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også