Nets-kunder utilfredse med gebyrhop på udenlandske kort - Nets afviser

Det møder kritik, at Nets har forenklet strukturen på priserne, betalingsformidleren tager for at håndtere Visa- og Mastercard. Nets afviser dog at have ændret i priserne.
Foto: Jens Dresling/Ritzau
Foto: Jens Dresling/Ritzau
AF RITZAU FINANS

Betalingskoncernen Nets har forenklet strukturen på de gebyrer, de tager for at håndtere Visa- og Mastercard, der er udstedt i udlandet.

På Nets' hjemmeside er der nu oplyst en maksimum-pris for Visa- og Mastercard udstedt uden for Danmark på 3,75 pct. Samtidig skriver betalingskoncernen, at "nogle Visa- og Mastercardtransaktioner oveni procentsatsen koster et transaktionsfee på 0,19 kr.".

Det får kritik blandt de forretningsdrivende, der mener, at der er tale om et gebyrhop, da det før kostede henholdsvis 1,9 og 1,94 pct. at bruge Visa og Mastercard.

"Konkurrencen på betalingsmarkedet er kun lige begyndt. Skal de nye Nets-ejere forrente en købspris på omkring 30 mia. kr., udlodde store udbytter, indfri gammel gæld og samtidig købe nye selskaber for at sikre fremgang og erstatte en gammel infrastruktur, kan det kun ske ved at hente pengene hos de eksisterende kunder," siger Søren Jensen, der er administrerende direktør i Goappified, der blandt andet står bag et nyt betalingssystem til togrejsende i Norge - en form for digitalt rejsekort, hvor man kun bruger sin telefon.

Hos Nets afviser man, at der har været tale om et gebyrhop på betalinger med udenlandsk udstedte Mastercard og Visakort.

"Hvor vi tidligere havde flere gebyrpriser på vores hjemmeside, oplyser vi nu - som man skal - mere overordnet om de maksimale priser. Vi har ikke ændret vores priser overfor vores kunder," siger Søren Winge, der er pressechef i Nets.

"Der er ikke forretningsdrivende, der betaler maksimale gebyrer for alle deres transaktioner. Den gennemsnitlige pris for vores kunder ligger langt under de maksimale priser, som vi oplyser, siger pressechefen til kritikken og påpeger, at man fortsat skelner mellem kort, der er udstedt i EU og udenfor EU med forskellige satser."

 

/ritzau/FINANS

Nets fornyer stor aftale i Norge

Endnu en investeringsbank revser Nets-aktien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også