Vækstfonden scorer milliardbeløb på biotekselskabs gevinst

Statens finansieringsfond Vækstfonden, der i tæt samspil med bankerne finansierer vækstvirksomheder, tjener stort på biotekselskabet Forward Pharma.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det er ikke kun de private og institutionelle investorer hos det danske biotekselskab Forward Pharma, der kan glæde sig over, at der snart dumper 9 mia. kr. ind på selskabets konto.

Også Vækstfonden, der er statens finansieringsfond med formål om at skabe vækst for små og mellemstore virksomheder, er investor i selskabet og kan score en gevinst på mere end 1 mia. kr.

"Forward Pharma har opnået et meget flot resultat, og som investor kan Vækstfonden nu få en milliardgevinst. Vækstfondens forretningsmodel er at bruge sit afkast til at investere i vækst i nye virksomheder, så det er en rigtig god dag for danske virksomheder med behov for risikovillig kapital," siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en pressemeddelelse.

Forward Pharma, der er noteret på Nasdaq-børsen i USA, har fået pengene fra et forlig med giganten Biogen i en sag om patentrettigheder til sclerosemidlet Tecfidera.

Forward Pharma har patent på en bestemt dosis af lægemidlet, og Biogen har ifølge det danske selskab krænket patentet med en anden dosis, som Biogen har valgt at lancere Tecfidera med. Men nu har de to selskaber altså indgået et forlig.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også