Fed-chefer regner med tre renteløft i 2017 trods usikkerhed

Flere af den amerikanske centralbanks regionale chefer mener, at tre renteløft i indeværende år er et sandsynligt scenarium.
Foto: Jens Henrik Daugaard/Ritzau
Foto: Jens Henrik Daugaard/Ritzau
RITZAU FINANS

Tre renteløft fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i løbet af i år er fortsat et sandsynligt scenarie, lyder vurderingen fra flere af centralbankens regionale chefer, selv om der på det seneste er blev sået lidt tvivl om rentebanen.

I forbindelse med rentemødet i december var forventningen om tre renteforhøjelser i 2017 netop en del af udmeldingen, men i referatet fra mødet, der blev offentliggjort i sidste uge, blev der alligevel sået lidt tvivl om den spådom, fordi den kommende regering med Donald Trump i spidsen - og dennes økonomiske politik er lidt af et usikkerhedsmoment.

Den amerikanske økonomi vurderes dog fortsat at stå stærkt.

"Jeg har sagt tidligere, i september, at jeg regnede med, at to forhøjelser var på linje med mine forventninger. Jeg mener, at tingene er lidt stærkere nu," sagde Charles Evans, der er chef for centralbanken i Chicago og medlem af rentekomitéen FOMC, ifølge Bloomberg News fredag aften.

"Jeg mener fortsat, at to forhøjelser ikke er en urimelig forventning," fortsatte han, men fastslog, at tre forhøjelser heller ikke er usandsynligt.

Hans kollega i Philadelphia, Patrick Harker, der ligeledes er stemmeberettiget i FOMC i 2017, vurderer også, at tre renteforhøjelser i løbet af i år er et sandsynligt scenarie, sagde han fredag.

Han fastslog, at Federal Reserve bedre kan afgøre, om der bliver brug for to, tre eller fire renteforhøjelser i løbet af 2017, når usikkerheden om den kommende finanspolitik letter.

Donald Trump overtager officielt præsidentembedet fra Barack Obama den 20. januar.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også