Simcorp lander aftale hos italiensk forsikringsgigant

Endnu en ordre lander hos det danske softwareselskab.
Foto: Simcorp
Foto: Simcorp
RITZAU FINANS

Det danske softwareselskab Simcorp har vundet en markant ordre hos det italienske forsikringsselskab Generali, der er blandt verdens største. 

Generali har købt produktet Simcorp Dimension, der skal bruges på tværs af selskabets investeringsafdeling og forsikringsvirksomheder i Italien og Frankrig. Generali forvalter 450 mia. euro. 

Værdien af aftalen er ikke oplyst, men Simcorp fortæller, at der er tale om en "stor ikke-abonnementsbaseret licensaftale". 

"Dette er en vigtig, ny kunde for os af flere grunde. For det første giver det os et brohoved til det italienske marked, hvor vi nu vil åbne et nyt kontor," siger topchef Klaus Holse i en meddelelse til fondsbørsen. 

"For det andet, når en stor spiller som Generali underskriver en kontrakt på front-, middle-, og back-office på en gang, er det endnu en gang en bekræftelse af styrken i vores strategi om at tilbyde én integreret løsning," siger han. 

Tidligere fredag oplyste Simcorp, at den svenske storbank SEB også havde valgt at bestille Simcorp Dimension.

Bankens danske afdeling har været kunde gennem en årrække, men det omfatter nu også moderselskabet i Sverige. 

 

Simcorp får ordre fra svensk storbank

Simcorp-chef har ikke flere kommentarer til overraskende chef-exit

Simcorp: Finansdirektør fratræder med øjeblikkelig virkning

Her er de fem nye selskaber i fondsbørsens nye eliteindeks

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også