Deutsche Bank-aktien stiger på ryggen af Trump-sejr

Donald Trumps sejr ved præsidentvalget har fået Deutsche Bank-aktien til at stige. Det er spekulationer om renternes fremtid under Trump, der er årsagen, vurderer analytiker.
AF RITZAU FINANS

Aktien i Deutsche Bank er steget hver dag i denne uge. Samlet er papiret løftet med 20 pct.

Ser man på stigningerne siden i onsdags, hvor sejren til Donald Trump som den kommende præsident i USA blev slået fast, er aktien steget med 13 pct. Og blandt analytikerne vurderes fremgangen at have sammenhæng med netop Trumps valgsejr.

"Der er en del, der spekulerer i, at negative renter vil slutte med Trump som præsident i USA. Og det vil være positivt for de europæiske banker," siger Nils Christian Øyen, der er bankanalytiker i Sparebank 1 Markets, til den norske netavis E24.

Bjørn Roger Wilhelmsen, partner i Nordkinn Asset Management, siger, at renterne er steget blandt andet som følge af, at Trumps politik prises ind i markedet. Han henviser til den kommende præsidents løfter om en lempeligere finanspolitik, vækstfremmende tiltag og lavere skatter.

"Rentestigningerne er positivt nyt for bankerne. Det er vanskeligt for bankerne at tjene penge, når renten er nul eller negativ," siger han til E24.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også