Medie: Nordea indtog dobbeltrolle i Swipp-sede forhandlinger

Nordea har forhandlet med to tunger ganske kort tid før det spektakulære exit fra Swipp-samarbejde.
Foto: Swipp
Foto: Swipp

Mens Nordea før sommerferien har været en del af en forhandlergruppe for de mere end 70 Swipp-banker, der skulle ende med at lande en aftale med Danske Bank om et samarbejde, så har banken også på egne vegne forhandlet med Danske Bank om at opnå en soloaftale om at skifte over til konkurrentens Mobile Pay-løsning. Det skriver Finans på baggrund af flere anonyme kilder.

Forløbet er som bekendt endt med, at Nordea tidligere på måneden spektakulært meldte ud, at man ville støtte op om Mobile Pay. Det var Nordeas chef for privatkunder, Torben Laustsen, som forhandlede på vegne af den fire mand store Swipp-gruppe, men samtidig har Laustens chef, Peter Lybecker, altså arbejdet på at lande en aftale med konkurrenten. Det vækker harme i branchen, oplyser Finans:

"Det er topkontroversielt, at Nordea sandsynligvis forhandler sig til en kraftig fordel ved at være den første, der skifter over, og samtidig efterlader resten af kredsen - som de har forhandlet på vegne af - med en svækket forhandlingsposition. Jeg har oplevet meget i sektoren, men ikke noget som i den grad er kontroversielt," siger en kilde, der ønsker at være anonym, til mediet.

En anden kilde kalder forløbet for "ikke kønt."

Nordea forsvarer sig med, at aftalen med Danske Bank ikke udelukker, at andre kan komme med i samarbejdet, og at det var nødvendigt at lave en individuel aftale.

"Vi har deltaget i det omtalte forhandlingsudvalg for at beskytte vores 30 pct. ejer-interesse i Swipp. Da udsigten til en aftale i regi af Swipp trak ud, valgte vi at indgå en aftale direkte med Danske Bank. En aftale, der også rummer en åben invitation til øvrige banker. Vi har fra starten af forløbet gjort det klart, at en eventuel aftale med en tredjepart ville kræve en individuel aftale mellem hver enkel bank og tredjeparten,« skriver pressechef Martin Kjærsgaard Nielsen i en e-mail til Finans.

Norsk storbank afviser Mobilepay

Coop er stadig i dialog med Mobilepay

Forbrugerrådet vil stille krav til dominerende Mobilepay

Derfor er Mobilepay gift for Nets’ forretningsmodel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også