Nationalbanken beskærer bud på skatkammerbeviser markant

Nationalbanken modtog ved den seneste auktion over skatkammerbeviser bud for 3,5 mia. kr., men solgte under en tiendedel af efterspørgslen.
På grund af negative renter er det en god forretning for staten, når Nationalbanken sælger skatkammerbeviser. | Foto: LEKFELDT THOMAS, POLFOTO
På grund af negative renter er det en god forretning for staten, når Nationalbanken sælger skatkammerbeviser. | Foto: LEKFELDT THOMAS, POLFOTO

Nationalbanken har i dag gennemført en auktion over skatkammerbeviser. Banken modtog bud for 2,84 mia. kr. i det skatkammerbevis, der udløber 1. december og bud på 700 mio. kr. for et skatkammerbevis med udløb 1. marts 2017.

Men Nationalbanken valgte blot at sælge for 240 mio. kr. i december-papiret og for 100 mio. kr. i marts-papiret. Begge skatkammerbeviser blev solgt til en skæringsrente på minus 0,65 pct., svarende til renten på Nationalbankens indskudsbeviser.

Skatkammerbeviser er statsgældspapirer med en løbetid på op til et år. De bruges typisk til at styre statens kortsigtede finansiering.

Siden finanskrisen har staten dog haft usædvanligt mange penge stående på sin konto i Nationalbanken, og derfor er der strengt taget ikke brug for at udstede skatkammerbeviser. Men bankerne bruger papirerne i deres likviditetsstyring, og i øvrigt er udstedelsen i dag en god forretning for staten, fordi renten er negativ.

Nationalbanken afholder to skatkammerauktioner om måneden, og Nationalbanken sigter mod at der ved udgangen af 2016 skal være for ca. 30 mia. kr. i udestående skatkammerbeviser.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også