Valuta: Pundet kom svækket ud af voldsom bølgegang

Det britiske pund oplevede natten til fredag en voldsom svækkelse i den asiatiske handelssession, hvor den britiske valuta dykkede mere end 6 pct. på ingen tid.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
/ritzau/FINANS

Der er fortsat ingen god forklaring på, hvad der skete. Men ifølge handlere spekuleres der i en menneskelig fejl, hvis effekt blev forstærket af computerhandel - såkaldt algoritmehandel. At svækkelsen blev så stor forklares også med, at det skete på et tidspunkt, hvor likviditeten i markedet er relativ beskeden - omkring kl. 01.00 dansk tid.

"Vi finder formodentlig aldrig ud af, hvad der satte udsalget i gang," siger Ryan Myerberg, porteføljechef i Janus Capital, til Bloomberg News.

Om det var et såkaldt "fat finger" (menneskelig fejl) eller blot algoritmehandel - eller en kombination - kommer nok til at stå hen i det uvisse.

Pundet rettede sig dog hurtigt igen, men ligger fortsat svagere end før det massive dyk.

Et pund koster fredag eftermiddag 1,2344 dollar, mens det var helt nede i 1,1841 dollar, da panikken var højest. Før panikken lå valutakrydset lige over 1,26 dollar for et pund.

Alt i mens er der relativt roligt i hovedvalutakrydsene op til eftermiddagens arbejdsmarkedsrapport for september fra USA. Dollar svækkes lidt mod yen, men styrkes lidt mod euro.

Der skal 103,63 yen til at købe en dollar fredag eftermiddag, mens der torsdag aften skulle 103,95 yen til. Torsdag aften skulle der 1,1151 dollar til at købe en euro, mens der fredag eftermiddag skal 1,1140 dollar til.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også